TESTNINGENS HISTORIE

Testning er et meget gammelt emne. Det er ikke noget, der er udviklet i nyere tid. Et af de første eksempler på testning finder vi i de tidlige kaldæiske tider. Næsten lige så længe som mennesket har været her på Jorden, har det lavet alle mulige slags tester med hensyn til ærlighed, hensigter, pålidelighed osv.

Afgørelsen af en persons skyld eller uskyld, vurderingen af hans egnethed til et bestemt job eller en bestemt stilling, udmålingen af hans intelligens eller bestemte personligheds–karakteristikker eller endda en bedømmelse af, hvordan han vil klare sig som kriger – alle disse ting har gennem tiderne været målet for forskellige testsystemer.

Testning kan grundlæggende set opdeles i to kategorier. Én slags testning prøver at afgøre skyld og løse menneskets ældgamle problem med at fastslå, om nogen fortæller sandheden eller ej. Hekseprøver, ildprøver, vandprøver og løgnedetektorer hører til i denne kategori.

Den anden kategori er faktisk et forsøg på at forudsige fremtiden, at forudsige konsekvenserne ved at udpege eller betro en bestemt person en vis position, eller hvor klogt det er at foretage den ene eller anden handling eller træffe den ene eller anden beslutning. Varsler, spådomskunster, orakler, styrkeprøver, prøver på mod og dygtighed har fulgt mennesket gennem alle tider, og de hører til i denne kategori sammen med de moderne tester, der bruges i dag.

Menneskets fascinering af testning kan ses både i den gamle mytologi og de mere moderne legender – sfinksen i den gamle ægyptiske mytologi, som stillede mennesker på en prøve ved at give dem gåder og dræbte dem, som ikke kunne finde svarene; Herkule's tolv prøver; Excalibur, sværdet som på magisk vis var fastgjort i en sten, og som kun kunne fjernes af den retmæssige konge; legendeagtige prøver på dygtighed, som da Wilhelm Tell blev bedt om at skyde et æble væk fra sin egen søns hoved med bue og pil – de er alle historier, der vidner om menneskets fiksering på emnet gennem hele menneskets historie på denne planet.

På alle Jordens kontinenter har næsten alle eksisterende primitive stammer haft prøver af den ene eller anden slags. Prøver på mod og styrke, og for at udvælge de bedste ledere og krigere, alle stammer prøvede at finde de mest velegnede personer ved hjælp af forskellige prøver.

Primitive afrikanske stammer og visse indfødte stammer bestemmer den dag i dag personens position i gruppen gennem prøver. Mange af disse prøver udføres omkring manddomsalderen eller lige før. De personer, der skal testes, isoleres som regel gruppevis og føres igennem forskellige prøver på mod og optagelsesceremonier, og de lærer om stammens skikke og ting vedrørende sex.

Indianerne i Nordamerika er berømte for deres prøver på dygtighed, styrke og mod. En meget tidlig var "coup". Det er en handling, hvor man rent faktisk berører eller slår på en fjendtlig kriger under kamp uden selv at komme til skade. Disse bedrifter ville man så senere fortælle om offentligt. Denne form for bedrifter blev udført udelukkende som en prøve på dygtighed og mod; en mands karriere afhang udelukkende af det ry, han opnåede ved sine bedrifter i krig.

På en Stillehavsø blev en manddomsprøve udført ved at springe ud fra et træ med et reb bundet omkring benene. Rebet ville stoppe personen ca. 1 meter over jorden og dermed forhindre et sammenstød med jorden. En lignende prøve bliver stadig udført i Acapulco, Mexico, selv om det mere er en turistattraktion end et stammeritual. Her springer man ud fra en høj klippetop og ned i en lavvandet kløft i samme øjeblik, som den fyldes op af en bølge. Det er en skik, der øjensynligt daterer sig tilbage til tiden med Aztekere eller mayaer. En persons status i en gruppe ville blive afgjort på denne måde.

En tidlig etnisk test (med ødelæggende følger for dem som fejlede) er nedskrevet i Bibelen. To stammer, gileaditterne og efraimitterne, havde udkæmpet et slag, og gileaditterne havde vundet. Efter slaget var det umuligt at skelne, hvilken hær, som de overlevende tilhørte, da alle påstod, at de var gileaditter. Der blev lavet en enkel test, hvor man fik hver eneste mand til at sige ordet "shibboleth", det hebraiske ord for "en strøm". Efraimitterne kunne kun udtale det som "sibboleth". Denne test var meget effektiv – den afslørede 42.000 efraimitter, som omgående blev slået ihjel.

De første metodiske tester, som vi kender til, er de prøver, som blev foretaget i Kina omkring 1115 f.Kr., når der skulle udvælges officerer til offentlige stillinger.

Testning var velkendt for de gamle grækere. l byen Sparta blev indbyggerne konstant testet for egnethed til rettigheder og pligter. For de mandlige indbyggere var testen særlig hård, og den begyndte kort efter fødslen, når den nyfødte blev bragt frem for de ældste, som besluttede, om barnet skulle vokse op eller ej. Hvis barnet var ufuldkomment eller svagt, blev det sat ud (efterladt under åben himmel for at dø). Den spartanske stat overtog drengenes uddannelse, fra de var 7 år. De blev taget væk hjemmefra og indrulleret i et kompagni med 15 drenge, og alle blev de trænet med den strengeste disciplin. Fra da af indtog de alle deres måltider sammen med deres kompagni, og de var nødt til at hævde sig selv i prøver på styrke og mod. Nogle af disse endte med døden. Dem, som i årenes løb opfyldte de betingelser, som loven krævede, blev i en alder af 30 fuldgyldige borgere eller "adelsmænd", og de som ikke gjorde det, blev "underordnede". På denne måde forsøgte spartanerne at udpege de mindre stærke personer for at kunne bevare det stærkest mulige samfund og dermed forsøge at sikre den bedste fremtid.

l sit værk Republikken foreskrev den græske filosof Platon, at unge mennesker gennemgik nogle prøver for at finde dem, der var bedst egnet til at regere. Disse tester inkluderede "anstrengelser, smerter og konflikter", så de kunne bevise, at de havde en stærk karakter, samt at "prøve dem med heksekunster" for at se, hvordan deres opførsel ville være under forskellige omstændigheder. De, som kom sejrrige og rene ud af prøverne, skulle være herskere og "statens beskyttere".

De gamle olympiske lege var faktisk prøver på dygtighed og kompetence – vinderne blev senere indsat i indflydelsesrige stillinger i samfundet.

Både i grækernes og romernes tid var orakler og varsler yderst populære. Statslige beslutninger blev nogle gange afgjort ud fra en fugls flugt eller bevægelserne hos en hellig fisk eller endda tilstanden af indvoldene hos et nyligt ofret dyr. Platon opdelte orakler i to typer: 1) Dem, der kommer fra fortolkningen af tegn i henhold til fastsatte principper, og som tilsyneladende er udført ret videnskabeligt og, 2) dem, der stammer fra en profet eller åndemaner, der bliver besat og overvældet af en guddom. l begge tilfælde var de et forsøg på at forudsige fremtiden gennem en test af omstændigheder, såsom hvad der skete, når denne person var til stede, eller hvilken ændring der skete, når en bestemt person spurgte.

En anden tidlig type af testning var grafologi, studiet af håndskriften for at kunne diagnosticere karakteregenskaber. Der er henvisninger til grafologi i de gamle skrifter, men det var ikke indtil for nylig, at studiet af håndskriften blev udarbejdet til en komplet liste af betydninger. Disse betydninger blev fastsat ud fra den måde, et bestemt bogstav eller en kombination af bogstaver blev skrevet på, på en side. Grafologi er blevet brugt i visse retssager for at opdage mulige psykopatiske træk, og i mange større forretningsforetagender, specielt banker, for at afgøre den følelsesmæssige stabilitet, ærligheden eller pålideligheden hos de fremtidige ansatte. Den er endda blevet foreslået som en metode til at afgøre, hvordan fremtidige ægteskabspartnere passer sammen!

Der var selvfølgelig også tester, der var udformet til at fordømme, frem for at være et virkeligt forsøg på at finde sandheden i noget. l 1600 og 1700–tallet blev "hekseprøver" opfundet som en del af den almindelige forfølgelse af hekse. En af disse tester var "prik–testen". Man fandt pletter på huden, som man kunne stikke nåle i, uden det gjorde ondt. Man sagde, at sådanne steder på huden var de steder, hvor djævelen havde berørt heksen. l en anden test smed man den mistænkte kvinde i vandet. Hvis hun flød, var hun skyldig i at være en heks. Hvis hun sank og druknede, blev hun anset for uskyldig. Man må antage, at hvis den mistænkte heks sank og druknede under disse "prøver", så døde hun i det mindste i den forvisning, at hun var uskyldig.

Ikke alle prøver var så uhyggelige, selv om nogle var temmelig opfindsomme. l det attende århundrede var der en test på skyld i Georgia i USA. Når nogen havde stjålet noget på en af plantagerne, blev en hane placeret under en stor, sort gryde. Arbejderne fik at vide, at denne hane var en djævlehane, som ville gale, når den skyldige person rørte ved gryden. Alle arbejderne på plantagen fik besked på at stille sig i en lang række og røre ved gryden. Arbejderen, som ikke havde noget sod på hænderne bagefter, var naturligvis den skyldige.

Joseph Gall (1758–1828) forsøgte at analysere karakteren ved at studere fremspring på folks hoved. Han gjorde dette ved hjælp af et system kaldet "frenologi". Dette var baseret på den teori, at der var bestemte afsnit af hjernen, der afgjorde de forskellige sider ved personligheden, og at størrelsen af disse områder kunne opdages v.h.a. hovedformen. Selv om frenologi er et underholdende studium, er det aldrig blevet taget alvorligt som en metode til at bedømme personligheden, og dets såkaldte diagnoser af karakteren har vist sig at være værdiløse.

Selv om den romerske taler Cicero i det 1. århundrede f.Kr. gav udtrykket intelligens den betydning, at det betegnede en persons mentale evner, var det ikke før det 19. århundrede, at det blev praksis at teste intelligens. Den engelske filosof Herbert Spencer og Sir Francis Galton, videnskabsmand og Darwins fætter, eksperimenterede begge med målinger af intelligens. Galton brugte det til noget, han kaldte "eugenik", som er studiet af arvelighedsmønstre hos den menneskelige race.

Alfred Binet (1857–1911), som var født i Nice i Frankrig, bidrog med mange grundlæggende ting til emnet testning af intelligens. Han opfandt tester, der kunne måle evnen til at ræsonnere og måle tankeprocesser ved brug af blyanter, papir, billeder og andre transportable genstande, der kunne transporteres til skoler og værksteder. Binet lagde grundlaget for mange af de tester, der stadig er i brug den dag i dag i skoler og militæret verden over, og det er hans arbejde, der kulminerede med testen til intelligenskvotient (IK). Sådanne undersøgelser måler en persons "mentale alder" baseret på en række spørgsmål, der måler hukommelse, ræsonneren, definitioner på ord, talmæssig evne og genkaldelse af kendsgerninger. IK–bedømmelsen er en måde at måle en persons evne til at lære noget nyt; det er en skala baseret på personens faktiske alder, sammenlignet med hans mentale alder.

En af de største udviklinger inden for testning kom, som det så ofte gør, af militære grunde. l starten af 1. Verdenskrig begyndte den amerikanske hær at bruge testning for at afgøre den nødvendige kunnen i militærets forskellige funktioner. På grund af fremskridtet i den teknologiske tidsalder var det blevet nødvendigt at teste folk for at afgøre den enkeltes evne til at arbejde med avanceret maskineri.

l løbet af ganske få måneder i 1917 blev mere end én million amerikanere testet. Det er langt det største antal mennesker, der nogensinde er blevet testet på én gang. Ud fra disse tester blev folk anbragt i de stillinger i militæret, der passede bedst til deres evner.

Dette var en succesfuld handling, og i slutningen af krigen blev dette system taget i brug af industrien. Siden da er testning blevet kendt af næsten enhver indbygger i selv den mindst fremskredne nation på planeten.

l 1921 kom elektronik ind i testningens verden. John Larson i USA opfandt en "løgnedetektor" til brug ved kriminalsager. Dette var et forsøg på at fastslå skyld eller uskyld.

Navnet "løgnedetektor" er misvisende. Den sporer ikke løgne, men registrerer den emotion, der er indeholdt i tidligere hændelser, eller i nutidige situationer, som er afhængige af ladningen i de tidligere hændelser.

Dette er meget enkelt. En mand røver en bank. Under selve røveriet er han under kraftig belastning, da han kan blive anholdt. Han er bange, ængstelig og bekymret. Dette skaber en hukommelse, "et faksimile", som indeholder denne belastning og ængstelse. Når denne mand sættes på en "løgnedetektor", så vil ethvert spørgsmål, som går i retning af at bringe den virkelige hændelse i restimulering, få en ændring til at finde sted i hans sind, og dette vil indvirke på hans fysiske velbefindende og dermed "løgnedetektoren".

Politiet forstår imidlertid ikke dette. De tror, at "løgnedetektoren" registrerer ting såsom, at personen sveder kraftigere under afhøringen.

Tester er blevet udviklet for at måle en persons præstationer inden for et bestemt område; for at måle "duelighed" inden for et bestemt område, baseret på personens interesse og erfaring; for at lave en fortegnelse over en persons aktiviteter og ideer, og dermed få et fingerpeg om hans interesser; og for at forsøge på at måle personlighed, ved hjælp af alt lige fra blækklatter til firkantede pinde i runde huller. Men ingen af disse tester var afgørende, og selv autoriteterne udtalte, at deres fortolkninger kun var "skøn" eller "simpelthen fingerpeg, der krævede yderligere undersøgelse af en trænet specialist", og at de "ikke var afgørende indikatorer på menneskelige karakteregenskaber".

Fremkomsten af Dianetik i maj 1950 som en videnskab om sindet skabte et røre, som hurtigt spredte sig over hele verden. Mange "autoriteter" forlangte beviser, sådan at påstandene, der blev fremsat af Dianetik, kunne blive gyldiggjort. Udfordringen blev taget op på trods af det faktum, at der før Dianetik ikke havde været nogen validering af nogen påstand om bedring eller forbedring af mentale problemer og evner. De tester, der blev brugt, var de standard–tester, der blev brugt på det tidspunkt. 88 personer fik testet deres IK før, under og efter Dianetik auditering. De personer, der udførte testerne, var autoriserede professionelle personer inden for testning. Resultaterne var overvældende afgørende med hensyn til Dianetiks påstand om, at det gav forbedringer. IK'en blev i gennemsnit forbedret med 10 point (tidligere havde man ikke troet, at en persons IK kunne forbedres overhovedet, men at den intelligens, man var født med, ville følge én resten af livet). 77 personer blev testet på den "Californiske Personlighedstest". Igen var der kolossale forbedringer. Andre tester gav lignende resultater. Dianetik og dens påstande var blevet valideret.